Kundeservice Seniorland Kundeservice Indkøbskurv

Københavns Kommune – bevilling af hjælpemidler

Sådan søger du om bevilling af hjælpemidler i København

Som senior og/eller bevægelseshæmmet beboer i Københavns kommune kan du søge om bevilling af et eller flere hjælpemidler, så du kan bevare friheden i din hverdag. Københavns kommune har flere muligheder for at få bevilget hjælpemidler, der giver dig mulighed for at blive i dit eget hjem. Seniorland guider dig til bevillingsprocessen – og præsenterer dig for Hjælpemiddelcentret på Østerbro, hvor du kan prøve et hav af forskellige hjælpemidler.

For nogle er hænderne, det første, der mister kraft og kunnen – for andre er det bentøjet. Atter andre oplever problemer med ryggen. Og uanset årsagen kan vi alle få brug for hjælp til at kunne blive i vores eget hjem og til at bevare friheden til at køre ud i det blå, når det passer ind i dagen – uden behov for hjælp fra andre.

Bor du i Københavns kommune, har du forskellige muligheder for at blive visiteret til et eller flere hjælpemidler, der kan gøre dig mobil og selvhjulpen – og sikre, at du kan blive hjemme i dine trygge rammer længst muligt.

Hjælpemiddelcentret – en levende udstilling om den nye teknologi

Inden du logger ind på Borger.dk og ansøger om et hjælpemiddel, kan du overveje at kigge forbi Hjælpemiddelcentret på Østerbro. Stedet er indrettet som en lejlighed med køkken, stue, soveværelse og bad, så du kan se og prøve det nyeste inden for velfærdsteknologi – for det er virkelig et område, hvor der sker meget produktudvikling! Læs mere om Hjælpemiddelcentret her.

 

Københavns kommune – sådan søger du om et hjælpemiddel

1. Du kan ansøge Københavns kommune om hjælpemidler på flere måder. Digitalt er det nemmeste – og du finder links lige her.

Du kan også søge pr. brev eller mail; du skal sende din ansøgning direkte til det områdekontor, der skal behandle din ansøgning. Bor du på plejehjem, skal du ansøge via plejehjemmet.

2. Når Københavns kommune har modtaget din ansøgning, vurderer de, om de har alle nødvendige informationer om dig. Søger du om kropsbårne hjælpemidler, handler det om din sundhedstilstand, mens en ansøgning om tekniske hjælpemidler ofte betyder et besøg af en visitator. Herefter vil sagsbehandleren, ud fra Servicelovens bestemmelser, beslutte, om du er berettiget til et hjælpemiddel. Du kan læse om behandlingstider her.

3. Er du berettiget til et hjælpemiddel, vil du oftest få det bedst egnede og billigste hjælpemiddel – med udgangspunkt i de indkøbsaftaler, Københavns kommune har indgået med leverandørerne.

Et af de arbejdsredskaber, som man typisk bruger til at finde dit nye hjælpemiddel, er hjælpemiddelbasen, som du også selv kan søge i, hvis du er nysgerrig.

 

Find ud af, om du kan søge om hjælpemiddel i København

Udover at være bosat i Københavns kommune og have en varig nedsat funktionsevne (det betyder, at hverken træning eller behandling kan forbedre din funktionsevne), er der tre vigtige krav til det hjælpemiddel, du ansøger om.

Hjælpemidlet skal:
– i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne.
– i væsentlig grad kunne lette din daglige tilværelse i hjemmet.
– være nødvendigt for, at du kan udøve et erhverv.

Vigtigt: Er du under 65 år, skal du ansøge hos Borgercenter Handicap.

Du kan læse mere om bevilling af hjælpemidler på Københavns kommunes hjemmeside.

 

 

4 gode råd, når du søger om hjælpemidler i Københavns kommune

1, Vær ude i god tid

Vær tålmodig og vent ikke til sidste øjeblik, når du vil søge om hjælpemidler hos din kommune. Vores erfaring er, at der kan gå et stykke tid, fra du søger, til du får besøg af en visitator, til dit hjælpemiddel bliver bestilt, og til du modtager det.

2, Tag en snak med din læge

Inden du søger, er det er en god ide at tale med din læge. Han eller hun kender dig og din sygdomshistorie og kan vurdere de forskellige muligheder for dig, men er ikke involveret i kommunens beslutning. Du skal huske, at afgørelsen i din sag bliver truffet på baggrund af de oplysninger, du afgiver i forbindelse med ansøgningen.

3, Hvad bruger dine venner?

Måske har dine venner eller bekendte fra aktivitetscentret e.l. fundet en særlig god løsning med deres hjælpemiddel? Tal med dem, du kender og hør, hvordan de gjorde. Du kan få gode råd – og måske en uundværlig ide – med på vejen.

4, Skal du købe selv?

Nogle danske kommuner er økonomisk pressede, og derfor har du kun sjældent frit valg på alle hjælpemiddelhylder. Så hvis den nyeste teknologi, designet og farve betyder meget for dig, skal du måske selv købe dit hjælpemiddel?

Hos Seniorland har vi et flot og relevant udvalg af de nyeste hjælpemidler og leverer inden for tre dage. Se de mange produkter i vores webshop her.


 

Se flere guides, læs artikler og find ny inspiration på de følgende sider.

Effektive ure til efterårsmørket

Læs videre

Fold ud og kør!

Læs videre

Bevilling af hjælpemidler?

Læs videre
Kundeservice

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage og vi svarer inden for 24 timer på hverdage på mail. Du kan også finde hurtige svar i vores ofte stillede spørgsmål.

56 500 100
kundeservice@seniorland.dk