Kundeservice Seniorland Kundeservice IndkøbskurvIndkøbskurv
Psst! Vi har prisgaranti og matcher den billigste konkurrent!
Nyhed:

Grib et greb – over hele boligen

Har du også undret dig over, hvorfor håndgreb kun bliver vist som noget til badeværelset? Det har vi – for selv om badets våde gulve kan være lumske, så er der altså andre steder i boligen, vi også har brug for en hjælpende hånd til balancen (og ikke kun efter en fredagssjus for meget…). Derfor har vi nu fundet en serie af solide greb, der passer smukt ind i hele hjemmet.

Glem de klassiske badeværelsesgreb i plastik – denne nye serie af enkle og elegante håndgreb er i solidt metal, og det stilrene design passer flot ind i enhver boligindretning. Og så kan du vælge greb i præcis den længde, der passer der, hvor du vil sætte dem op.

5 KREATIVE IDEER TIL DIG
Og hvorfor ikke være kreativ med opsætningen? Her får du fem gode ideer fra vores produktansvarlige, Morten Larsen:

Ved hoveddøren
Har du et par trappetrin op til hoveddøren, så vil du og dine gæster elske et håndgreb lige her, så de kan gribe fat i det, inden de trækker sig op ad trappen. Det giver ekstra sikkerhed, ikke mindst i glat eller vådt vejr (som vi immervæk har en del af i Danmark) – og vil også forbedre balancen, når turen går ned ad trappen igen.

I entreen
Det er ikke os alle, der er så heldige at have plads til en bænk, skammel eller stol i entreen – og det kan betyde, at det er særdeles svært at komme i skoene, når det er tid til at gå. Med et håndgreb giver du gæster – og dig selv – uvurderlig støtte i den svære balanceakt.

Langs trappen
Alle med intern trappe i boligen ved, hvor vigtigt håndfanget er. Men hvad nu, hvis du har brug for balancehjælp på den anden side – eller måske helst vil have støtte fra begge sider? Sæt flere håndgreb på væggen op langs trappen, og du vil aldrig mere føle dig usikker på vej op eller ned.

I køkkenet og bryggerset
Højskabe er en gave til os, der har mange ting – men til gengæld ikke et hit, hvis balancen har set bedre tider. For det der med at balancere på en skammel med noget tungt er ikke bare usikkert, det kan være farligt. Med et velplaceret håndgreb ved skabet har du lige den hjælpende hånd, du ofte mangler her.

Ved lænestolen eller sofaen
En rigtig flydersofa eller en dejligt dyb lænestol er et hit, når der står filmaften eller fodboldkampdag i kalenderen. Men når udsendelsen er slut, skal du op igen – og det kan være noget af et show. Sæt et håndgreb ved siden af lænestolen eller sofaen – så svinger du dig elegant op fra de bløde hynder. Helt uden hjælp!

Find din indre handy-M/K frem 🛠Der følger ikke skruer eller rawlplugs med, når du køber disse solide håndgreb. Så der må du lige et smut i værkstedet eller dit nærmeste byggemarked. Tag et af grebene med, så du får den rette størrelse skruer, og hav styr på, hvilket materiale væggen er lavet af.

Grib et greb – over hele boligen

Læs videre

Grib et greb – over hele boligen

Læs videre

Grib et greb – over hele boligen

Læs videre
Kundeservice

Har du brug for hjælp?

Skriv til os direkte via chatten nederst til højre på siden og få hjælp med det samme. Vi sidder også klar ved telefonen alle hverdage fra kl. 10.00 - 12.00, og vi svarer på mails inden for 24 timer på hverdage.

+45 5650 0100
kundeservice@seniorland.dk