Stok med indbygget pause Siddestok, stok med klapstol, stok med sæde – denne snedige opfindelse bliver kaldt mange forskellige ting. Men der er også tale om noget så smart som en stok, der også er din ven, når bentøjet beder om en lille pause under gåturen – eller som en let stol på skovturen, hvor du gerne vil undgå at skulle sidde på jorden. Den har nemlig et lille klapsæde på stokken, som du nemt slår ned. Voila!
Viser et enkelt resultat
Ét er en spadserestok, der giver dig god støtte, når du er på en slentretur – noget andet er en stok med sæde, der simpelthen også giver dig mulighed for at snuppe en lille pause, når trætheden rammer bentøjet. Siddestokke er naturligvis også en del af Seniorlands store udvalg af stokke til ethvert behov.
Hvor friske vandrere nok kender rygsækken med indbygget klapstol, er her videreudviklingen, der også giver dig med behov for en stok mulighed for at slå et sæde ned og snuppe en kop kaffe fra termokanden. Når stokken er slået ind, fungerer den som en såkaldt trepunktsstok, der giver optimal stabilitet og støtte på selv brosten, skovbund og grusstier – perfekt til dig, der gerne vil gå tur der, hvor terrænet er lidt mere krævende. Og når benene så bliver trætte, eller kaffetørsten kalder, så slår du blot sædet ned og sætter dig – den øverste del af stokken og håndtaget fungerer som let rygstøtte.
Med så meget ‘ekstraudstyr’ på stokken, er det vigtigt, at du går efter en siddestok i letvægtsmateriale såsom aluminium. Du vil også blive glad for et ergonomisk udformet håndtag, der gør stokken behagelig at holde i hånden, ligesom gummistøtter eller dupsko på stokkens fødder gør den ekstra sikker – en god sikkerhed, når vejret bliver vinterligt og vådt.
Skriv til os direkte via chatten nederst til højre på siden og få hjælp med det samme. Vi sidder også klar ved telefonen alle hverdage fra kl. 10.00 - 12.00, og vi svarer på mails inden for 24 timer på hverdage.